Larsen, Karl Uddrag fra Aksel Halcks Optegnelser

Jeg rejste mig, gik over og greb min Vens Haand. Han trykkede den haardt og fortalte, stadig uden at se rigtig paa mig, med ilende Fart, og saa at hvert Ord blev ham en Lettelse af Pine, om sin Forelskelse i en jævnaldrende ung seksten—sytten Aars Pige. Hans Følelse for hende optog ham aldeles, den lurede bag hver Lektie, han skulde læse, hviskede til ham i Skoletimerne, hvor Lyden af Lærerens Røst kun virkede som en Dør, der knirker, eller et Rullegardin, der bliver ved at klapre, medens man selv er ganske hensunken.