Larsen, Karl Uddrag fra Aksel Halcks Optegnelser

I min Kærlighed fik jeg den første Hemmelighed overfor ham, hvem det tidligere havde været min Pligt og Stolthed ingen Hemmeligheder at have for. Jeg følte som noget ganske nyt, at jeg nu paa en egen Maade stod udenfor Fader. Jeg var ikke længere blot Barn af et andet Menneske, men var selv bleven Menneske med egne Følelser og Pligter overfor mit indre. Fader og jeg var nu Mænd, en ældre og en pur ung Mand, men begge Mænd. Jeg elskede og beundrede Fader lige højt, vilde lære alt af ham, hvad han blot vilde lære mig; men Barnet ved hans Haand kunde jeg aldrig mere blive. I hans Spor skulde jeg vandre, men som den yngste i en 46 Række, hvoraf han selv ogsaa kun var Led.