Larsen, Karl Uddrag fra Aksel Halcks Optegnelser

For Resten gik jeg ivrigt paa Bal, hvad jeg altid har sat megen Pris paa. Jeg traf dér mangen ung Pige med noget sluttet og harmonisk over sig, som maatte tiltale; men paa den anden Side manglede der dog altid det opadstræbende 64 og vingestærke, jeg syntes maatte høre til. Og opvakte, lette, kaade Pigebørn kunde nok faa det til at svirre lidt rundt i mit Hoved, men jeg rystede dem af mig med Følelsen af, at her var noget, som vilde forstyrre min Ligevægt og Holdning, hvad der var mig en meget utiltalende Tanke. Ti hvor lidet jeg end ønskede stille Fred og Ro, i hvor høj en Grad jeg længtes efter at fyldes og bevæges, saa maatte jeg dog altid tænke mig dette foregaa roligt og skønt som Ørnens Flugt imod coelestem lucem. At adskillige unge Damer, ganske ligesom Smaapigerne i min Barndom, forelskede sig i mig og nærmede sig mig, gjorde ikke mere Indtryk, end det tilsvarende havde gjort dengang. Kun forstod jeg nu langt bedre at faa de unge Piger bragt paa den Afstand, som passede mig, og hvor jeg kunde lide dem ...