Larsen, Karl Uddrag fra Aksel Halcks Optegnelser

Mit juridiske Studium drev jeg jævnt flittigt, men i de første Aar med en stadig stigende Beklemmelse over, hvor langt det fjernede sig fra den Skole i Retfærdighed, mine Drengeaar naivt

        

65 havde drømt om. Jeg fandt hurtigt, at Juraens Retfærdighed var sørgeligt formel, og den syntes mig at svare til hvad jeg turde kalde Ret i denne vanskelige Verden, som en vel præpareret Mumie til et levende og handlende Menneske. Retsvidenskaben forekom mig bygget over pinagtigt snevre Regreber, som stod det meste fjernt af hvad der i mine Øjne gav Livet Finhed og Fylde. Detaljeret ordnede den det groveste i Forholdet mellem Mennesker og lod alt det sammensatte ligge. Overordentlig emsig tjente den Forretning og Geschäft. Dum og hovmodig skar den de mest uensartede sjælelige Forhold over samme plumpe Kam. Jeg følte mig en Tid heftig frastødt af denne selvgode Videnskab, der i sine bedste Øjeblikke drev det til en nogenlunde sindrig Tankesport, men ellers for største Delen kun var en stakkels Bunke positiv Lærdom. Hvor himmelraabende var ikke Forskellen mellem alt dette og paa den anden Side Viums Filosofi og mine litterære og kunstneriske Studier!