Larsen, Karl Uddrag fra Aksel Halcks Optegnelser

»Jeg tror, at der er noget i hende, « sagde Fader, »saa underligt et Indtryk, hun egentlig gør. Kuriøst nok, at det er Moderens Skønhed, der gaar forgrimmet igen hos Barnet. Den fuldendt dejlige, romerske Næse er bleven saa meget for stor, at den er ved at slaa over i sin Karikatur, og Næsefløjene er lidt vrængede. Munden har Form som Fru Viums men ikke dens Svulmen. Det sorte Haar, som passer bedaarende til Moderens Farver, der er som en moden Frugts, staar grovt og haardt til Barnets daarlige, blege Teint. Og saa løber Thora mig for meget op. Men maaske kan hun faa det hele vokset i Orden; det har man set før.«