Larsen, Karl Uddrag fra Aksel Halcks Optegnelser

Og en taknemmelig Følelse af Lykke strømmede igennem mig, da hun, efter Bordet, i et ubevogtet Øjeblik, famlede om mit Haandled og mine Fingre og 79 hviskede, med et Blik, som Uro og Ængstelse gjorde henrivende: »De er da ikke altfor vred paa mig!« Nej, overfor mig løj denne Kvinde ikke! Jeg kunde i samme Nu have taget hende i mine Arme, lukket Øjnenes Forskræmthed med Kys, spurgt og spurgt, hvor hun dog kunde tænke, jeg var vred, om hun da troede, at en tre og tyveaarig ung Mand, der var fuld af Drift mod hele det store, levende Liv, ikke maatte føle sig taknemmelig over, at en smuk Kvinde havde givet ham sit Legeme og sine Ængstelser og Længsler og Kvaler og Glæder med i Købet. Hendes forstilte Tilbageholdenhed var jo kun et Offer mere, der var paalagt hende af Verden, og som jeg maatte gøre alt mit til at holde hende skadesløs for. Hvor jeg dog nu fandt min Mistanke fra før foragtelig og dum! ...