Larsen, Karl Uddrag fra Aksel Halcks Optegnelser

Hun faldt ikke til Føje, skrev igen, at jeg anede ikke, hvor alvorligt hun havde taget hele sit Forhold til mig. Jeg havde fjernet hende fra de Slægtninge og Venner, der tidligere havde været hendes Støtte, men som hun nu kun kedede sig sammen med. Jeg havde berøvet hende ethvert andet Hold her i Livet. Hun tænkte altid kun paa mig. Bedst som hun stod og gik, greb den vanvittigste Angst hende for, at der skulde støde mig noget til og hun ikke kunde være til Stede og faa Lov at 84 pleje mig. Hun vilde gærne gaa omkring som det fattigste, usleste Menneske, naar bare jeg blev ved at holde af hende og ikke stødte hende fra mig — men i modsat Fald tog hun Livet af sig, saa sandt som hun skrev disse Linjer.