Larsen, Karl Uddrag fra Aksel Halcks Optegnelser

Med virkelig Sympati fulgte jeg Raadslagningerne mellem Fader, Overlægen og hendes Moder, om hvorledes man bedst skulde hjælpe Thora over det i hendes Sorg, som kunde tage Magten fra hende. Men kast nu ikke Barnet ud med Badevandet! sagde jeg til Fader en Aften, da vi drøftede Fru Viums Planer om Badestedsrejser med Thora, for det er dog den Sorg, der har udviklet hende. Fader gav mig Ret og fortalte, hvorledes han havde talt længe med Lægen derom og med Fru Vium ogsaa, men hun forstod egentlig ikke stort af det. Fruen lod til væsentlig at opfatte Sorg som noget, man først og fremmest burde se at komme ud over, og vendte for Resten idelig tilbage til, at Barnet var ubehageligt overfor hende, ligesom bebrejdede hende, at hun ikke havde holdt nok af Faderen og blot vilde prøve paa at glemme ham hurtigst muligt. Og hun sagde, at det var uudholdeligt at blive her i Byen, hvor Thora absolut hver Dag vilde sidde ude paa sin Faders Grav, og man ikke turde

        

91 nægte hende det, af Frygt for hvad hun skulde finde paa at sige.