Larsen, Karl Uddrag fra Aksel Halcks Optegnelser

Da jeg nu imidlertid tilsidst, trods hendes Modstand, fik brudt ud, da al hendes Klagen og Tryglen og Opfarenhed og Harme slet ingen Ting hjalp, gik der en lille Tid, som for mig blev den farligste, den, hvori hun stille gik omkring og blev blegere og magrere, øjensynlig kun holdt ud at komme om Aftenerne og stadig spille Kort med Fader eller synge for ham, fordi hun haabede paa at træffe mig og dog tilsidst maaske faa mig rørt.