Larsen, Karl Uddrag fra Aksel Halcks Optegnelser

Jeg maatte smile. Noget lignende gjaldt hele den øvrige Paaklædning. Armene stak ud af den splinternye, fine Kaabe uden i mindste Maade at blive holdte og baarne, saaledes som det nu engang kræves i en Kvindeklædnings fine, bløde Stof. Og jeg havde allerede paa Afstand set hende skridte ud, saa den opheftede Kjole helt slog Smeld efter hende.