Larsen, Karl Uddrag fra Aksel Halcks Optegnelser

Da jeg gik ned ad Gaden hjem efter, følte jeg mig som en ung Mand, der, paa sit Livs vidunderlige Rejse, fra kendte Egne er landet paa en fremmed Kyst. Det er kun dens Profil, som ubestemt har tiltrukket ham. Endnu ligger Stranden bar og nøgen midt i det store ubekendtes Havskvulp. Men han begynder at stige op ad dens Skrænter. Bag dem véd han, vil der ligge noget nyt og herligt, som han vel skal forstaa at vinde ...