Larsen, Karl Uddrag fra Aksel Halcks Optegnelser

Der fulgte nu en meget lykkelig Vinter. Jeg følte det, at jeg var sluppet for Betty, som om jeg havde undgaaet en virkelig Fare. Vel var jeg klar over, at Forholdet mellem hende og mig havde sat Skel i mit Liv, gjort mit Greb fastere, min Stemme haardere, hele mit Legeme sikrere, mig selv til det, enhver Mand bør være, et Mandfolk. Men hvor den Lære havde været farlig! Og hvor jeg nemt kunde være bleven bare Mandfolk i den og tjenende Mandfolk! Jeg havde lært en levende Kvinde at kende. Det kunde ikke vurderes højt nok, var en af Betingelserne for overhovedet at leve. Men det var en Kvinde af uhyggeligt lav Realisme. Allerede i mine skjulte Idyller med Betty tog hendes entusiastiske Kærlighed højst virkelighedskloge Former, og jeg havde følt en yderst haandgribelig Hjemmevarme stige op omkring mig. Da var jeg flygtet ud igen i Idealitetens friske Luft ...