Larsen, Karl Uddrag fra Aksel Halcks Optegnelser

At Datteren var bleven ved at staa skarpt overfor sin Moder, saà baade Fader og jeg ganske tydeligt. Men prøve paa at trænge nærmere ind i Forholdet mellem dem lod sig ikke godt gøre. Pigebarnet var dog stadig kantet og utilgængelig, jeg turde i hvert Fald ikke risikere maaske at gøre hende ganske sky og indesluttet, hvis jeg kom til at gribe fejl i min Optræden. Og Fru Vium talte efterhaanden næsten ikke til os om Datteren. I Begyndelsen havde hun netop behaget sig meget i alle Bekymringerne for Thora og i en halvfornærmet, yderst klædelig lille kvindelig Fortrydelse over, at Barnet slet ikke opførte sig, som en Moder kunde fortjene det af sin Datter. Men snart tav hun næsten helt stille. Det blev i det hele taget baade Fader og mig paafaldende, saa hurtigt Fru Vium hørte op med sine Enkeklager, og saa forholdsvis sjeldent vi saà hende.