Larsen, Karl Uddrag fra Aksel Halcks Optegnelser

Hvor psykologisk fint forekom det mig ikke, at jeg ræsonnerede! Hvor henrykt var jeg ikke over det skarpe Blik, som jeg mente skyldtes min Erfaring og et lykkeligt Greb paa Kvinder overhovedet! Som en Aabenbaring havde min Opfattelse af Thoras hele Væsen slaaet mig. Ja, hun var netop fuldt ud Kvinde, men en moderne Kvinde. Ikke et af disse barnefødende Hjemmevæsener, begavede med en Art listig Intelligens, der forstod at faa Manden og Livet lagt til Rette for deres personlige og sociale Drifter. Nej, en ny Tids Kvinde, Barn af Friheden og Individualismen, den kommende Renæssances Kvinde. Hun havde ikke sin Moders øjetillukkende Dejlighed, men en 113 inderlig Kærlighedsfølelse, hun manglede det instinktivt bedaarende, men ejede hele det store Syn. Sikkert var der, ogsaa aandelig set, to Køn, men hvor vidunderligt maatte de ikke kunne forenes og fuldstændiggøre hinanden, naar Fremtidens Kvinde ikke længere kun tilhørte Hjemmet og Børnene, Koketteriet og Religionen, men kunde mødes med Manden paa Erkendelsens Højder.