Larsen, Karl Uddrag fra Aksel Halcks Optegnelser

Bevidstheden om Fru Viums Klarsyn og Fornemmelsen af, at hun ud fra en tarvelig Tankegang begunstigede mine Følelser for Datteren, var mig ingenlunde behagelige. Det var dog min Trøst, at Thora gik omkring saa lykkeligt uvidende om det altsammen. Hvad jeg navnlig beundrede hos hende var netop hendes udelukkende Optagethed af sit Ar bejde. Denne unge Kvinde beroede saa vidunderligt i sig selv. Hun sendte ikke det mindste Sideglimt ud til Mændene eller til Verden i det hele taget. Jomfruelig tilsløret vandrede hun fremad imod Erkendelsen af Livet og af sit indre. Bag al hendes umodne Lektielæren saà jeg dog bestandig den dybe Trang, der havde affødt hendes Beslutning overhovedet. Den vilde holde hende oppe under det elementære Slid og lade

        

118 hende udvikles for bevidst at skride frem imod sit ideelle Maal.