Larsen, Karl Uddrag fra Aksel Halcks Optegnelser

Et fint Træk fandt jeg hos hende deri, at hun saa at sige aldrig nævnede sin Moder for mig. Forholdet mellem de to Kvinder maatte stadig være lige spændt, og det vilde have været mig pinligt at skulle tage Parti mod Moderen, i Kraft af hvis Tillid jeg netop gik de timelange 119 Ture med Datteren. Men uendelig kært var det mig indirekte at erfare den uhyre Forskel mellem Moder og Datter. Thoras Fortællinger om sin fremmede Veninde Marie Louise interesserede mig meget. Den unge franske Pige havde elsket sin Moder, en glødende Katolikinde med oversandseligt tilbedende Ideer, som hun havde meddelt Datteren, der vilde skrive og digte om dem. Dem havde Marie Louise prædiket og prædiket for Thora, som var stærkt betaget af Veninden, hvem hun omtalte i de varmeste Udtryk. Men Følgen deraf var kun blevet, at Thora med stigende Iver foresatte sig at vandre den frie Forskningens Vej, som var betraadt af hendes Fader. Var dette ikke vidunderlig selvstændigt! Og handlede jeg ikke overordentlig klogt ved at undlade ethvert Forsøg paa at gribe ind i hendes næsten eneboeragtige Arbejden med sig selv! Det passede desuden saa godt med min udprægede Forkærlighed for at høre og ikke tale selv. Thora talte meget. Egentlig forbavsende

        

120 lidt om Faderen. I Begyndelsen kunde Minder om ham og Betragtninger over ham og hendes Følelser for ham komme frem sammen med Fortællingerne om Marie Louise; men altsammen blev det hurtig trængt tilbage af Talen om Lektier, Kursus, Lærere, praktiske Planer. Jeg saà deri et sundt Træk, som netop var velgørende fjernt fra mit eget Væsen, der dog altid dvælede noget i Skygge af Grublerier og Drømme. Min Fremtids Kvinde næredes af sine Handlingers Brød.