Larsen, Karl Uddrag fra Aksel Halcks Optegnelser

Men der blev intet Sandhedens Spejl holdt op for Aksel Halck og Thora Vium. Han tvang sit Syn paa hende igennem med alle de hundreder af Hjælpemidler, som Kunst og Litteratur bød ham. Hun lod sig smigre og lokke af de bløde Hænder, han vilde bære hende paa, og døvede efterhaanden ganske den Stemme i hendes indre, som burde have budt hende fly ham, om saa al Verdens Herlighed havde hængt ved hans Fingre, og søge Manden, som kunde have pisket hendes træge Sanser og tørre Sjæl op til den Fanatismens Brand, som var hendes Væsens Længsel. Maaske — jeg véd det ikke — men maaske kunde han være fundet ...