Larsen, Karl Uddrag fra Aksel Halcks Optegnelser

Det var paa den herligste Sommeraften og nede ved Luzernersøen. Sammen med Fader var vi rejst igennem Evropas mest imponerende historiske Stæder, havde set det bedste af bildende Kunst og Skuespilkunst, været omgivet af den skønneste Natur, altid i en Virksomhed, som var Nydelse. Hvilke unge Mennesker vilde ikke være blevne Ofre for de Symboler, der indeholdtes i alt dette, fra den evige Snes mod Himlen rødmende Kulde til den store Tragédiennes straalende Deklamationer, inden hun i Vognen kørte hjem for at trættes og skændes om Styver og Penning.