Larsen, Karl Uddrag fra Aksel Halcks Optegnelser

Jeg tav, bøjede af, og vendte mig imod det meget, som optog hende i hendes Husførelse. Det var mig ofte de latterligste Ubetydeligheder. I Begyndelsen smilede jeg ad dem og anbefalede hende ikke at tage med saa lidenskabelig Alvor paa huslige Smaating, der vel nogenlunde lige saa godt kunde ordnes paa den ene som paa den anden Maade. Men da mødte jeg en bitter Følelse af 143 min Uforstand og Utaknemmelighed overfor de øjensynligt store Ofre, hun bragte for paa den punktligste Maade at tænke over og ordne alt i Huset. Klart fornam jeg, at her ikke var Tale om stort og smaat, og at jeg maatte paaskønne hver lille Enkelthed, hvis jeg ikke vilde tage det hele fra hende. Saa fik jeg efterhaanden vænnet mig dertil, lærte selv at opdage og sætte Pris paa huslige Bagateller, som hun til min formentlige Gavn og Glæde havde udtænkt, ofte paa Grund af Ytringer, jeg engang var fremkommet med, men længst havde glemt igen. Jeg kunde endog finde noget kærligt opdragende i denne Paapasselighed overfor selv det mindste, hvori et andet Menneske lagde saa meget af sin gode Vilje og Hensigt.