Larsen, Karl Uddrag fra Aksel Halcks Optegnelser

Det var, som om alle onde Aander var drevet bort ved Barselfærden. Lykken giorde Thora forstaaende og mild overfor sin Moder, der var ægte kvindeligt lykkelig over Barnet. Og min Hustru 154 kom næsten til at holde af Professor Blom, som havde været hendes Accoucheur. Jeg havde allerede overgivet mig paa Naade og Unaade til den Mand. Jeg havde set ham i Ilden, ferm og koldblodig, Mand til det yderste og med en overlegent uskabagtig Menneskekærlighed. »Livet,« sagde han en Aften, vi sad og snakkede sammen, »skal saagu først og fremmest leves, enfin — med den store Chance for den ene og maaske en meget lille for den anden, somme Tider i Tilslutning til ens Drømme og Ideer, meget ofte modsat dem, men leves.«