Larsen, Karl Uddrag fra Aksel Halcks Optegnelser

Først længe efter maatte hendes Moder komme ind til hende. Og jeg fik siden at vide, at hun havde grædt og grædt ustandseligt. Om Aftenen kom hun og 176 vilde bede om Forladelse. Jeg fik det afværget, og vi blev selvfølgelig gode Venner igen. Men paa hende syntes det hele Optrin at have gjort en Virkning, der ikke hurtigt fortog sig.