Larsen, Karl Uddrag fra En Kvindes Skriftemaal

Kommandørinden fløj det igennem, i Stumper og Stykker:.... fordi Du 8 og jeg i hvert Fald har kendt hinanden saa længe vi har været til, og det er nu fyrretyve Aar .... om end ikke det, man burde kalde for Veninder .... men jeg kan ikke længere holde denne Tavshed ud.... skrevet det ned altsammen efter den Visit oppe hos Dig for tre Uger siden, før Du tog fra Byen .... Du havde ogsaa set paa mig som saa mange andre Mennesker har gjort det i saa lang en Tid .... en diskret Nysgerrighed, der kribler indvendig .... somme Tider Indtryk af, som om I sad og lurede paa et ubevogtet Øjeblik for at løfte mine Klæder op og se mig efter paa Kroppen .... misforstaa mig ikke .... men jeg er bleven for nervøs deraf .... brænd det bagefter .... og at ingen faar at vide ....