Larsen, Karl Uddrag fra En Kvindes Skriftemaal

Jeg var forelsket i Fader. Brød mig slet ikke om Drenge, saadan som I andre. Men uden at nogen anede det, skrev jeg Kærlighedsvers paa fransk til Fader. Paa dansk turde jeg slet ikke gøre det, jeg blev rød i Hovedet, bare jeg kom til at tænke paa, at det kunde være muligt. Men paa fransk havde jeg Mod til det. Det var jo desuden det fineste, skønneste, fornemste Sprog, som 13 jeg havde særlig Guvernante i, og Moder vilde altid have, jeg skulde læse og tale det saa meget som muligt. Paa saadan et benaadet Sprog var det netop ogsaa, der skulde skrives til den, man holdt allermest af.