Larsen, Karl Uddrag fra En Kvindes Skriftemaal

Alle I, som var jævnaldrende med mig, havde jo aldrig brudt Jer særligt om mig, og jeg kan saa godt begribe det, for jeg delte kun daarligt Jeres Interesser, vilde gerne spanke af Sted for mig selv. Og nu, da Fader var død, hvor skulde I kunne hjælpe mig! Jeg syntes, 16 at jeg stod i ophøjet Ensomhed paa en øde Ismark, Ansigt til Ansigt med min egen Død. Eller i hvert Fald mente jeg da, at jeg maatte miste min Forstand.