Larsen, Karl Uddrag fra En Kvindes Skriftemaal

Jeg syntes, at hun og jeg burde have sørget sammen, eller rettere sagt, jeg vilde ikke have sørget sammen med noget andet Menneske, min Sorg var mig en Dødens Nordpol, hvortil kun jeg alene var naaet hen; men jeg vilde føle Deltagelse i min Sorg og have lidt Anerkendelse for den. I Stedet derfor var der blot denne evindelige dagligdags og flove Retten: jeg maatte ikke gaa og lude saadan med Hovedet ... det var ikke velopdragent at falde hen og blive borte i sine egne Tanker, naar der var fremmede til Stede .... jeg skæmmede mig og tog af, i Stedet for at jeg skulde tage til og blive rask, naar man nu laa her paa de dyre Badesteder.