Larsen, Karl Uddrag fra En Kvindes Skriftemaal

Netop paa en Dag, hvor det ikke var mig muligt, trods al min Modstand, at blive Kristi blødende Naglegab og Vunder kvit, tog hun mig til Side. Og hun gik med mig ind i Faders gamle Stue, hvor alting stod urørt, med alle hans Bøger og Skrivebordet, hvor der saa' ud, som om han kunde komme hen og sætte sig ned, hvad Øjeblik, det skulde være. Derinde sagde Moder til mig, at hun havde nu i lang Tid tænkt meget over, at jeg tit og mange Gange talte saa underligt om min Præstegang, lige i de sidste Dage maaske ikke, men det var jo sket ofte nok. Og det var faldet hende ind, at det maaske skyldtes Erindringen om min Fader.