Larsen, Karl Uddrag fra En Kvindes Skriftemaal

Ved Bordet tvang jeg mig til at tælle og tælle, ligesom man gør om Natten, naar man ikke kan falde i Søvn, bare for ikke at tænke. Jeg vilde slet ikke se paa Moder, men hver Gang jeg kunde føle, at hun havde Hjertet i Halsen, naar hun sagde et Par Ord, gav jeg mig til at tælle og tælle dobbelt hurtigt og for Resten tænke paa Lektierne. Min Broder sad og snakkede om sin Skole. Derved kom jeg endnu mere ind paa alt det, jeg selv skulde have fat i efter Bordet.