Larsen, Karl Uddrag fra En Kvindes Skriftemaal

Moder var jo kort efter sit Bryllup flyttet til Stockholm, hvor hendes Mand havde taget imod et Tilbud fra det kirurgiske 56 Institut. Det var vistnok ogsaa meget, fordi jeg havde stillet mig saadan overfor dem, som jeg gjorde. Min Broder fulgte naturligvis med dem, og ham kom jeg fuldstændig bort fra. Lige saa meget som jeg hadede Professor Blom, lige saa morsom havde min Broder fundet ham, og som den lille Dreng, han var, syntes han bare, det var en Afveksling, at Moder giftede sig igen.