Larsen, Karl Uddrag fra En Kvindes Skriftemaal

Marie Louise havde en skønne Dag, henrykt, men kortfattet, meddelt mig, at 57 hun var bleven forlovet og skulde giftes om to Maaneder. Hendes Brev kom, lige, da min Eksamenslæsning var paa sit højeste. Jeg svarede øjeblikkelig med et Par Linjer, men al den Spekuleren over dette Tilfælde og senere Tankeudveksling mellem Marie Louise og mig, som jeg selvfølgelig havde forestillet mig, at der skulde være fulgt efter, den blev der slet ikke Tid til. Marie Louise svarede oven i Købet ikke paa et kortere Brev, som jeg senere fik skrevet. Jeg sendte hende Gave til Brylluppet og modtog en trykt Tak fra hende og Manden; men i den Hast, det altsammen skete med, og under min store Travlhed, gjorde det hele et besynderlig uvirkeligt Indtryk paa mig, fordi jeg slet ikke kunde faa Lov til at fordybe mig deri, og hun ingenting skrev — og saa tror jeg ogsaa, fordi det var i Frankrig, saa langt borte. I mange Maaneder efter Bryllupet

        

58 hørte jeg ikke et Ord fra Marie Louise, og hun svandt langsomt ind til at blive en Erindring.