Larsen, Karl Uddrag fra En Kvindes Skriftemaal

Aksel sværmede jo, ligesom Faderen, meget for Kunst, som jeg egentlig ikke følte noget videre for. Men nu var jeg i det hele taget vant til at lære saa meget af Lærere, og naar Aksel fortalte og forklarede, blev ivrig eller grebet af et Billede, var der ogsaa noget i hans Stemme, som længe efter kunde lyde i mine Ører, og som jeg tilsidst prøvede paa, om jeg ikke kunde kalde frem hos ham. Og var det lykkedes mig, kunde jeg somme Tider lukke Øjnene, naar han ikke mærkede det, blot lade ham tale videre og saa lytte efter, for det var som en behageligt lydende Strøm, der bragte mange Kundskaber med sig og megen Underholdning.