Larsen, Karl Uddrag fra En Kvindes Skriftemaal

Du kan jo nok forstaa, at jeg efterhaanden blev meget forelsket i Aksel, han lærte mig saa mange Ting. Vi var bestandig sammen i det dejlige varme og dog friske Sommervejr ved Vierwaldstättersøen, som jeg kom til at holde forfærdelig meget af. Der var de skønne Platanalleer ved Luzern, hvor jeg gik alene med ham om Aftenen, og han talte 65 saa interessant og saa kærligt, og der var hele den vældige Sø med de mange Udflugtspunkter og al sin Historie paa Baggrund af den evige Sne.