Larsen, Karl Uddrag fra En Kvindes Skriftemaal

Men jeg tav. Og derfor blev jeg naturligvis ved at gaa og tænke over det og fik det rigtig ondt ædt ind i mig: hvor 83 taabeligt og egenkærligt det var af Aksel at tage alle mulige Hensyn, som han selv havde spekuleret ud i sin Hjerne og fandt yndige, og som jeg ikke brød mig Spor om men skulde tvinges til at være glad og taknemmelig for. Det var jo et Komediespil, som blot kunde gøre ham lille og latterlig i mine Øjne — det allerværste, der var til.