Larsen, Karl Uddrag fra En Kvindes Skriftemaal

Men da hun saa, efter frygtelige Pinsler, havde født det, og det laa ved Siden af hende — hun sagde selv, at det slog hende lige paa en Gang, hun syntes, det var Jesusbarnet, der laa ved Siden af hende i en Krybbe. Og hun bad til Gud, hvad hun ikke havde gjort i mange Aar. — Og nu var der ikke det, hun ikke vilde udholde for at beholde den Dreng. Have med Mandfolk at gøre, det var hun færdig med. Det var ligesom at have Kløe for Tænder, sagde hun, og saa lo hun. Hun var i det dejligste Humør. Aa, hvor jeg kunde føle med hende!