Larsen, Karl Uddrag fra En Kvindes Skriftemaal

Han havde heller ikke Stræberens Forslugenhed, han tog i smaa Bider og behersket, ganske tryg og rolig for, at frem kom han. Frem vilde han, det laa til hans Slægt og i hans Natur. Men han vilde aldrig for at komme frem prøve paa at skyde Genvej i slet Selskab. Det kunde ikke være faldet ham ind at bruge moralsk anløbne Personer til Redskaber, lige saa lidt som selv at gøre Tjenester, der laa under hans Niveau. Han hørte til en Embedsmandsfamilje, der gik tilbage til Enevældens bedste Dage. I Slægtled havde det forekommet dem selvfølgeligt, at de var blandt dem, der virkelig

        

106 regerede Landet, baade i og udenfor deres Kontorer. Alle havde de Interesse for det, de gav sig af med, og ingen af dem vilde have paataget sig et Embede eller Hverv, som han ikke mente helt at kunne gøre Fyldest i. Men paa den anden Side vidste de altfor godt, at fordi man helt kan gøre Fyldest i et Embede eller Hverv, saa faar man det ikke altid. De forstod fortræffeligt, hvad Forbindelserne og den hele sociale Omgang betød, ikke mindst for alle Bierhvervene, som gav baade Indflydelse og meget forøgede Indtægter.