Larsen, Karl Uddrag fra En Kvindes Skriftemaal

Men for mig var der langt til den Dag. Jeg kunde blot engang imellem sukke lidt og fandt for Resten, at hvad jeg tydeligere og tydeligere saa' kun formanede mig til stadig mere Ydmyghed og Lydighed og Hengivenhed. Det maatte jo saa være Bestemmelsen, at jeg skulde ikke være andet end det naturnødvendige Middel til, at Slægten Halck kunde blive fortsat. Og jeg fik tilsidst tvunget mig til at behages i den Tanke, at jeg var en fattig Tjenerinde, og at det saaledes maatte være bedst.