Larsen, Karl Uddrag fra En Kvindes Skriftemaal

Time efter Time tænkte og tænkte jeg 127 mig frem til den fulde Klarhed over, at først, da jeg fik mit Barn, lærte jeg hvad det vilde sige at elske saadan uden min Forstand og ligesom med hele mit Legeme ogsaa. Talløse Kvinder lærer det i Forholdet til Mænd, men vi er ogsaa mange, der først lærer det overfor vore Børn. For mig var Kærligheden til det Barn, der blev undfanget i mit Liv, baaret igennem Maaneder og født under Pinsler, Livet, Livet til at tage og føle paa med mine Sanser og til at ofre og hengive mig til med alt, hvad jeg ejede af Krop og Sjæl. Forholdet til min Mand svandt i Sammenligning dermed ind til et fortræffeligt Kammeratskab, der blev svagere og svagere sanselig farvet. Hvor skulde det kunne nævnes i samme Aandedrag som Forholdet til mit eget Kød og Blod — tænk rigtigt, hvad det vil sige, ens eget Kød og Blod!