Larsen, Karl Uddrag fra En Kvindes Skriftemaal

Jeg læste videre. Han skrev om dengang Livet blev andet for ham end et Skuespil, hvori han vilde spille den Rolle, hans Evner tilsagde ham, og som han selv syntes om. Og det var dengang hans egen, varme, menneskelige Kærlighed var ført bag Lyset, skuffet, regnet for en lille, ussel Penge — og den havde været hans Hjerteblod. Da først havde han forstaaet, hvad det var at leve. Og han havde forsøgt og forsøgt og atter forsøgt at vende det Hjul, som vilde gaa over hans Hjerte, men det viste sig forgæves. Og han tænkte, at nu maatte da hans ugengældte Kærlighed 133 omskiftes til et alt opfyldende Had og et Had mod alle Mennesker, hvis det ikke skulde ende for ham i Ensomhedens Tomhed, hvor al Følelse var død og kun bleven til et udmarvet Lede. Da græd han, fordi han ikke kunde hade. Men af de Taarer spirede Lykken, som blev Kærligheden til Jesus Kristus.