Larsen, Karl Uddrag fra En Kvindes Skriftemaal

Aksel var meget rørt over mig den Aften og endnu mere elskværdig end sædvanlig. Hver Dag i den kommende Tid brændte det mig paa Læberne at sige alt til ham, men jeg vovede det ikke, undskyldte bestandig mig selv med, at det maaske kun var umodne Anfægtelser, som jeg vilde komme over alene. Længe gjorde jeg, hvad der paa nogen Maade stod i min Magt for at bekæmpe dem, kaldte min Faders Minde og hans Bøger til Hjælp. Det var forgæves. Bøgerne blev til døde Bunker Papir. Der var kun ét levende for mig, og det var denne glødende Trang i mig selv til Kærlighed.