Larsen, Karl Uddrag fra En Kvindes Skriftemaal

Og efterhaanden som jeg talte, gik det, som du ved, det somme Tider hænder, naar man er helt opfyldt af en Ting. Jeg syntes, at medens jeg talte, forstod jeg først rigtigt det altsammen, det greb mig mere og mere og alligevel bestandig ligesom imod min egen Vilje. Men saa standsede jeg og syntes, mit Hjerte stod stille et Øjeblik, jeg saa', at min Mand betragtede mig.