Larsen, Karl Uddrag fra En Kvindes Skriftemaal

Og at alt, hvad han havde gjort ondt imod mig eller forsømt at gøre godt, ikke var ham bevidst, at det ikke engang nu, i dette sidste Øjeblik, var ham bevidst, det gjorde ham kun ynkeligere, tarveligere i mine Øjne. Jeg vilde endda gyst og faaet Respekt for, kunde maaske have ladet mig tvinge og rive med af en rigtig brutal og mandig Egoisme, men dette her ........................ ...............................