Larsen, Karl Uddrag fra En Kvindes Skriftemaal

Og det gyseligste af det altsammen: 147 at de lader mig saa fuldkommen i Ro! Milde og overbærende, som den noget større Mand og den noget mindre Mand, gaar de omkring mig, aa, jeg maa bide det i mig saa tit, selvretfærdige, som kun Gud kan hjælpe dem, og uden Kærlighed, uden Kærlighed til mig .......