Larsen, Karl Uddrag fra Cirkler

Jeg gik engang med en Ven over Kongens Nytorv og saae Folk strømme ind i Theatret. «Det er mig saagu ikke muligt at begribe,» sagde han, «hvorfor Folk behøver at give de mange Penge ud for at se nogen daarlig Komedie; de kan jo bare sidde paa en Café og drikke en Bajer, gaa paa de gratis Pladser i Rigsdagen, besøge deres Familie eller stille sig op i Gadedøre, ingen Skuespillere i Verden agerer dog saa godt som de Mennesker, de ser foran sig.» Manden har Ret; der er kun det i Vejen, at vi til daglig Brug med Interesser, Forhaabninger og Ønsker selv er midt inde i Komedien; vi kan ikke se den, fordi vi spiller med i den og kun saa yderst faa af os lever i en Verden for sig selv. Det var det, vi alle gjorde i Drengeaarene, hvor hver en Ting i de Voksnes Liv var noget mærkeligt, vidt forskelligt fra vort eget, som vi, nysgerrige og spændte, bekigede og undersøgte paa alle Kanter. Og det er det, vi kan komme til igen, naar vi rejser ud paa den

        

5 rette Maade: uden Forpligtelse til at faa den ringeste Stump Udbytte af vor Tur eller skrive saa meget som et eneste Brev hjem, blot for at være til under brogede Indtryk af Ting, som ikke angaar os, ødsle som grands seigneurs og taknemmelige som Skoledrenge, uden Bekymringer, uden Formaal, Tilfældets Apostle.