↩ Allerede ved den anden Station skiltes han hjerteligt fra to Landmænd, hvis Bekendtskab han havde gjort ved den første, nu var der ikke andre i Kupéen end den sovende Mand og mig; den fremmede var færdig med sin Avis, en Bog var flere Gange bleven taget ud 8af Haandtasken, men blot for at lægges mere praktisk ned igen, han begyndte øjensynlig at kede sig. Der gik nogle Minutter, hvor jeg følte ham avancere paa Sædet nærmere hen imod mig, medens Telegrafstænger svirrede forbi udenfor, og den tykke nu laa med fuldkommen krampagtigt fortrukne Ansigtstræk og sov.