↩ Hver Gang saaledes en Medrejsendes Overfrakke fejer mig i Ansigtet, medens jeg selv sidder med Blikket ud mod et svindende Perrontag og en stille Fornemmelse af Velvære i mit indre, er der en Idéforbindelse, som ufravigelig faar Magt over mig: jeg føler mig i samme Nu som en lykkelig, løssluppen Dreng igen, 2der med betalt Billet og rigelige Lommepenge tager ud paa sin Sommerferierejse.