↩ Siden efter saae jeg min Rejseven endnu en Gang, agterude, ved Flagstangen. Der havde han ladet Stewarten bringe sig et Franskbrød, som han stod og kastede Stykker af ud til Maagerne, der i store Sværme fulgte efter Færgen. Han var omgiven af en mindre Klynge Herrer og Børn, for hvem han fortalte og demonstrerede, med Ansigtet lysende af Tilfredshed. Tilsidst var der kun et Par halvvoksne Drenge tilbage, som han underviste i at smide Brødstumper paa den rigtige Maade ud til Fuglene.