↩ Jeg fandt mig en Plads paa Fordækket, hvor nogle stilfærdige Bønder gik frem og tilbage og røg paa deres Piber; Konerne sad alle sammen i en lang Række paa en Bænk med Ryggen mod Vinden. Vejret var straalende: Vandet gnistrede af Sol; alt hvidt, fra Maagerne til Fiskerbaadenes Sejl, skinnede og lyste; de røde Tage i Nyborg virkede som nye Farver i en Farvelade. Og der blæste en frisk Vind, som fik alt det blanke til at spille, 16gjorde det levende og uroligt ligesom Dampskibsrøgen, der fusede tæt og kruset ud af Skorstenen for saa at spredes og blive flænget og udtyndet, indtil den tilsidst hvilede som Stumperne af et gennemsigtigt Slør paa Damperens Vej.