Larsen, Karl Uddrag fra Cirkler

Jeg standsede foran en stor, gul Stenbygning, der kunde se ud til at være et Gæstgiversted, ruskede i den aflaasede Dør, uden at noget kom til Syne, kaldte, kigede op og 21ned ad Huset, gik saa den anden Vej, fandt et Hul i det levende Havegærde, brød igennem og stod foran ganske det samme Syn, set bagfra: en nøgen Murflade, døde Vinduer, ingen Røg, ingen Lyd, intet Spor af Liv! I Mørke finder man det ganske naturligt, at alting tier; men ved højlys Dag, naar man kan se lige til Støvet, der ligger paa Bordet indenfor de lukkede Vinduer, gør det et Indtryk, som vandrede man rundt i Grimms Eventyr!