Larsen, Karl Uddrag fra Cirkler

Først da vi holder ved en større Landstation, lægger jeg rigtig Mærke til, at det er Mørkning og der er tændt Lygter. En Rejsende kommer ind i Kupéen, Klokken kan vel være henad ti, og jeg begynder at længes efter at komme i Hus. Paa det næste Holdested staar den Fremmede af uden at have mælet et Ord, og der kommer ingen ny ind; det vilde snart være ganske rart at se Mennesker om sig igen og høre dem snakke.