Larsen, Karl Uddrag fra Cirkler

Han gik helst op og ned i Skænkestuen, dér, hvor Solen faldt, med Hænderne under Skøderne og smaa Bemærkninger til Gæsterne ved de forskellige Borde, yderst skikkelig. Men aldrig har jeg hørt noget Menneske bande og sværge saa dyrt, som den lille tynde Mand, naar han om Aftenen spillede sin Skat med Konen og to à tre Stamgæster. Han slog begejstret Trumferne i Bordet med Slag med Knoerne, saa jeg første Gang oppe paa mit Værelse troede, at de bankede smaa Koteletter nede i Køkkenet; og de daarlige Kort blev smidt til med endnu stærkere Slag af Ærgrelse. Saa fulgte efter hver Omgang den ivrigste Forklaring af begaaede Fejl eller store Finesser, altsammen under ivrige Kast med Hovedet, hastig Drikken Ø1 af Kruset, som han vist satte de hundrede Gange til Munden, førend det blev tømt, og forvirrede Blik op til Uhret efter hvor længe de endnu kunde blive ved at spille.