↩ Den Mand var det, Tyskerne kalder for en «Spassverderber». Han mindede mig om en jævnaldrende, tyveaarig Kammerat, jeg i sin Tid havde, og som bag paa sit Portræt havde skrevet de Musset'ske Ord: «I1 faut souffrir encore après avoir souffert!» Vi spadserede en Dag sammen i det skønneste Vejr, og jeg udtalte min Glæde over Luft, Træer, Jord og det altsammen. «Og Du tænker ikke paa», sagde han saa, «at hvert et Græsstraa gemmer en Lidelse! Insekter, Dyr, Mennesker sulter, hader og forfølger hverandre; i hvert Sekund, Solen skinner, tilintetgøres Millioner!»